Sommervemod
Om at savne juni midt i juli, planter der blander sig og en runde med kurven gennem køkkenhaven
I dag blev det til en aftenhilsen herfra. Sommer, børn, gæster og alt det dejlige, der også skal passes, har lige forsinket processen en anelse. Her til aften har jeg lyst til at dele tanker om det, jeg er kommet frem til må hedde sommervemod.
Sommervemod
Denne særlige fornemmelse, der lægger sig over en have og mit sind i midten og slutningen af juli, hvor alt står i fuldt flor og er vidunderligt, men hvor jeg alligevel kommer til at savne overfloden i juni. Det er ikke en sorg som sådan. Mere en form for vemod over, at vi nu er halvvejs i sommeren og den først kommer igen næste år.
Lyset er anderledes end for to uger siden — lidt mere modent, og lidt lavere vinkel allerede. Det plejer at give mig et par taknemmelige og lidt vemodige tanker.
Jeg tror, at denne fornemmelse af vemod er en del af det at have en have. Man kan ikke rigtig komme udenom den. Fik jeg nydt det nok? Plukket de buketter, jeg drømte om? Det er nogle af de spørgsmål, der melder sig hos mig. Måske er det også en af de gaver, haven kan give os: den lærer os at være i det, mens det er, og at slippe det, når det ikke længere er — eller måske også drømme om og planlægge nye flor til næste sæson. Vi plantede flere nye roser i det tidlige forår, som først vil blomstre for alvor næste år. Det giver mig noget at se frem til allerede nu.
En bevægelse jeg genkender
Sidste søndags havebrev, handlede det om en stille længsel — trangen til at være tættere på noget, der lever i sin egen rytme. Om haven som en modpol til en vild tid. Sommervemod er måske den samme fornemmelse, bare set fra en anden side. Man mærker det, når man mærker afstanden. Man ved, det er dyrebart, fordi man ved, at det snart ændrer form.
Måske er det derfor, det ofte er de mennesker, der har haver, som taler mest om årstider. Ikke fordi de er mere bevidste. Fordi haven ikke lader dem være.
Sommerens midte
Man tænker ikke over det til daglig, men vi står lige nu på et helt bestemt sted i året. Junis overdådighed er ovre. Pæonerne har sat frø. Klatreroserne har haft deres første kæmpe blomstring. Sommeren har allerede givet os meget. Og nu, midt i juli, ligger den næste bevægelse foran os: høsten i køkkenhaven og indsamling af frø. For mig er det en glædelig tid, som bærer mig videre gennem august, september og ind i vinteren.
Sommervemod er måske også bare fornemmelsen af at være halvvejs i noget vigtigt.
Artiskokken der stjæler billedet
I mit staudebed er det artiskokken, der stjæler billedet for tiden. To meter høj, seks artiskokker, store sølvgrå blade. I tre store krukker på terrassen står tomater. Og inde i stativet, der holder ærteblomsterne, vokser der en rød grønkål — som vil overtage efter ærteblomsterne og stå så smukt hele vinteren, hvorefter de smukkeste gule blomster titter frem næste år i marts eller april.
Jeg er glad for at plante blomster i min køkkenhave og blande spiselige ting ind i mine staudebede og på terrassen. Man kan sige, at de to typer haver blander sig med hinanden. Det hjælper lidt på sommervemoden, at noget nyt vokser frem og tager lidt af scenen.
Der er endda et ord for det — edimentals. Sammentrækningen af edible og ornamentals. Planter, der både er smukke og gode at spise. Artiskokken. Den røde grønkål.
Ved dette års Chelsea Flower Show var edimentals en af de tydeligste tendenser. Bønner, hvedeaks og store kålhoveder voksede mellem stauder og ærteblomster; jordbær poppede op mellem fliserne. Den engelske havedesigner Harry Holding — en af bevægelsens store stemmer — udgav i maj bogen Eat Your Garden — Edimentals as a Beautiful, Low-Effort Way to Grow Food. Jeg har den ikke selv endnu, men den er på min læseliste.
(Længere nede — bag havelågen — tager jeg dig med rundt i min egen køkkenhave, hvor edimentals-tanken er hverdag.)
Køkkenhaven — bag huset
I baghaven står køkkenhaven sprød og grøn. Den er ikke lige så fotogen som forhaven, men den er den, hvor jeg oftest ender med hænderne i jorden. Det er der, sommeren for alvor er blevet konkret nu — bønner der er ved at være klar, squash der forgrener sig i alle retninger, salaten der er gået lidt i frø i varmen, og kartoflerne under mulden.
I det seneste afsnit af min podcast Haven i Øret taler jeg og journalist Katja Gregers Brock om netop den spiselige have — hvorfor den er kommet tilbage i vores liv, og hvad det gør ved os at plukke det, vi selv skal spise. Det er en samtale, jeg tænker meget på i denne uge, hvor kurven fyldes af sig selv, hver gang jeg går derned.
Og som en fin fortsættelse: I det kommende afsnit tager Katja og jeg til Tivolis blomsterfestival og møder havernes chefgartner. Vi skal se nærmere på et område, hvor kun spiselige planter er brugt som udsmykning — edimentals på en helt anden skala.
I dagens brev bag havelågen tager jeg dig med på min morgentur gennem køkkenhaven: bønnerne, squashen der klatrer, salaten der blomstrer i varmen, og de sidste nye kartofler. Plus mine tre vandingsregler for sommervarmen — kortere end du tror, og de sparer både tid og planter.
📮 Første brevkasse — fredag 31. juli — for medlemmer
Fra i dag samler jeg spørgsmål ind til det første brevkasse-brev. Er der noget, du står med og ikke forstår — en plante der stritter, et bed du ikke kan få styr på, et minde fra barndommens have du gerne vil sætte navn på — så svar bare på denne mail. Alle kan skrive ind. Dem der abonnere på at komme med bag havelågen får de samlede svar på. fredag.
Det bliver et fast format sidste uge i hver måned. Jeg glæder mig!
Det her er Annas havebreve. Hver søndag et brev om at leve med haven — og bag muren får du de konkrete planter, principper og guides, du kan tage med dig hjem. Plus en månedlig haveguide fra mit Et blomsterår-arkiv (første kommer 7. august), månedens brevkasse-brev (første 31. juli) hvor jeg svarer på dine spørgsmål, og adgang til kommentarsporet hvor medlemmerne taler sammen.
Bliv medlem her — 75 kr/md eller 750 kr/år. Du kan opsige når som helst.
P.S. Ny her? Læs de tidligere breve gratis: Engens grammatik, En have at bo i, Blomsterpigen på Hjorts Hotel, En stille længsel.
